Liselott Johansson Hillgren

Undersøgelser af modsætningsfyldte erfaringer, som magt og skrøbelighed, løber som en rød tråd gennem Liselott Johanssons værker. Ofte centreret omkring mennesket, som fysisk og sjæleligt væsen, i forhold til sine omgivelser. I den nyere gruppe af værker udvides disse tematikker til at omfatte en økologi, der involverer kroppen og dens omgivelser (naturen, menneskeheden), som et sammenhængende system, der befinder sig i en konstant ubalance mellem modstridende kræfter som ødelæggelse/konstruktion, beskyttelse/udsathed, osv.
I de seneste værker koncentrerer hun sig om billedet af bølger. I de store tegninger er de skulpturelle, plastiske og meget voldsomme; nogle af dem minder om vulkanudbrud. Bølgerne bliver synekdoke for havet med dets kontraster, der i årtusinder har tiltrukket mennesket som en mystisk mulighed for enten at opdage nye kyster af viden eller forgå sporløst i dets dyb. En mytisk og ældgammel blanding af nostalgi og frygt, der understreges af hendes konsekvente brug af gammeldags sejlskibe, som samtidig frembyder en skrøbelighed moderne skibe ikke er i besiddelse af. I tegningen "Skeppen" (2006) er skibene påsat et hjul, der skiftevis løfter dem og nedsænker dem i bølgerne.
Skulpturen "Stubbfältets vågor" (2009) består af fotografier af stubbelandskaber i en fældet skov opsat i en lyskasse, der giver en 3D effekt og får bakkerne til at minde om bølger. Landskabet refererer både til naturens selv-ødelæggelse (en voldsom storm) og til menneskets egoistiske fremstormen gennem aggressivt skovbrug, som moderne conquistadorer. Dets potentiale er derfor samtidig regeneration og udpinelse.
Her er naturen både skrøbelig og ødelæggende – og menneskeheden der møder den, er både værgeløs overfor dens kræfter og dem der, i fremskridtets navn, skaber de tekniske muligheder for dens destruktion. Denne dobbelthed i menneske-natur forholdet kommer i Liselott Johanssons værker ligesom frem i samme åndedrag. Hvor "man" (mennesket eller naturen) er kraftfuld, er man altid også skrøbelig – eller man svækker den anden, hvilket egentlig kommer ud på det samme.
Tekst af Eva May

Cv

Född: 1973 i Älmhult, bor och arbetar i Malmö.

Utbildningar:
1995-2000 Konsthögskolan i Malmö.
1994-95 Malmö Konstskola Forum, måleri och skulptur.
1992-94 Konstskolan i Kristianstad.

Utställningar i urval:
2009 Vakuumfält, Sjöbokonsthall, Sjöbo
2008 Kommittén för förutfattade meningar, TKAK3, Borås
2007 Scharabang, Växjö
TKAK7, Hultsfredsfestivalen
2006 Konstkompis, Pixel, Köpenhamn.
Wuthering Heights, Malmö, (solo).
Kommittén för förutfattade meningar, TKAK3, Borås
TKAK9, Hultsfredsfestivalen
2005 Publikation, Gallerie St: Gertrud/Konstfrämjandet i Skåne, Malmö.
Konsthögskolan i Malmö 10 år, Rooseum center for Contemporary Art, Malmö.
SISU, Galerie des Landkreises Rügen, Putbus, Tyskland.
Kolla mej! Kolla dej!, Virserums Konsthall, Virserum.
2004 SISU, Kabusa Konsthall, Köpingebro.
Kultur i Vården, Konstfrämjandet i Skåne, Malmö, (solo).
2002 INTERVALL 1:4, Galleri S:t Gertrud/Konstfrämjandet i Skåne, Malmö (solo).
2001 PICTURA/skånska konstmuseum, Lund (solo).
2000 Examensutställning, galleri peep, Malmö.
1997 k-tissue-66, Mellanrummet Malmö Konsthall, Malmö.
1996 Malmö-Amsterdam, Gesellschaft für Aktuelle Kunst, Bremen, Tyskland.
Det som inte finns, Service Färgfabrikens Annex, Stockholm.
1995 Sammanbrott, Galleri RIX, Linnköping.

Publicerad:
Publikation(pages) www.rollon.net, 2005
Issue 42, HTV, Amsterdam, 2002.